Noter : Sven Titp Achen: Danske adelsvåbner.
Limbek. I hvidt to blå skråbjælker. hævet mod sinister hjørne. På hjelmen en række strudsfjer (?) eller faner, vekselvis blå og hvide. Uradel, Sønderjylland. Enkelte medlem-mer af slægten kaldte sig Kudy, Mulerch og Ratmansdorp. Hr. Markvard og Otte Limbek 13l3; Claus Limbek til Nebbe, død 1562. Samme skjoldemærke førtes af Terkel Jensen af Vinding l435-38. Se NDA side 171 og DAÅ 1902 side 263 samt senere tilføjelser.
Notater af Holger Hertzum:
Hr. Nicolaus Limbek, kaldet Mulerch, var 1337 Ridder og Grev Geerts Underhøvedsmand i Nørrejyllaud, nævnes som Testator 1338 i et af Greve Gert til Johannes Papes Arvinger udstedt Dombrev paa Gods i Hald Herred , havde 1340 Kalø i Pant af Greven , havde 1342 erhvervet Sandgrav Gods af Ove Andersen (Hvide), hvorimod Hr. Stig Andersen (Hvide) skal have indløst Kalø af ham, gik s. A. i Kong Valdemars Tjeneste, var 1344 Forlover for Kongen ved Forliget i Sønderborg og var Høvedsmand paa Sjælland, s. A. Drost, nævnes 1348 i Forliget paa Nebbe at have Kalø Slot, nu af Kongen, var 1351 en af Anførerne for Opstanden mod Kongen, der beleirede Tørning, som Hr. Nicolaus Limbek havde inde, men blev slaaet af Greve Claus, forligtes 1353 ved Vinningaa-Overenskomsten med Kongen og beholdt sit Gods og sit Pant Kalø, stiftede s. A. et Petri og Pauli Alter i Aarhus Domkirke, siges 1354 at have eiet Hverringe (Bjerre H.), kjøbte 1355 Øster Egeskov Gaard i Vendsyssel af Knud Stigsen og mere Gods af Hr. Erland Kalf, beseglede s. A. til Vitterlighed med den tidligere Marsk Hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne), der kalder ham sin ,,nepos" [barnebarn?], forpligtede sig 1356 med Hr. Iver Nielsen (Rosenkrantz) til at overdrage Kongen Gods, som Hr. Iver fik med sin Hustru og havde pantsat til Kongen, nævnes 1357 sammen med Hr. Nicolaus Limbek Kudy blandt Svend Jensens Børns mødrene Frænder, deltog s. A. atter i et Oprør mod Kongen, som endtes ved et Forlig 1360, affattede 1360 med Knud Bugge Udkast til Freden i Ribe mellem Kong Valdemar og Kong Magnus, kaldes 1361 ,,dictus Mulerch" i et Vidne om, at Hertug Valdemar gav Møgeltønder til Bispen af Ribe, deltog s. A. i Toget til Gulland, sluttede 1362 en Overenskomst med Hr. Stig Andersen (Hvide) om sin Datters Trolovelse med Hr. Stigs Sønnesøn og kalder sig ogsaa her ,,Mullerche", var 1364 Voldgiftsmand mellem Kongen og (Greve Adolph og Sendebud til Stralsund at forhandle med Hansestæderne, var 1365 endnu Drost og Forlover for Kongen ved Forliget med de holstenske Grever, sluttede sig 1368 endnu engang til et Oprør mod Kongen og beseglede Oprørernes Forbund med Hertugerne af Meklenborg, i hvilket han kaldes Hr. Niels Meseke (!) af Limbek), fik s. A. af Greverne med sine Sønner Henneke og Ulf Byen og Borgen Ribe i Pant, var vistnok † før Forliget i Flensborg 24 Jan. 1373. g. m. Ide maaske Enke efter Hr. Markvard Wulf, der 1340 havde Tørning i Pant af de holstenske Grever, var † 1388.
Danmarks Riges breve 3.rk., 1.bd., side 254, år 1343(?) 15/4: Klaus Limbek giver Stig Andersen kvittering for indløsning af pantet Kalø.
3.rk. bd.4., side 243 år 1355 31/10: Pave Innocens 6. giver Klaus Limbek og hans hustru Ida (Ydde) tilladelse til at vælge en skriftefader, som kan give dem syndsforladelse i deres dødsstund.
C.F.Bricka: Dansk biografisk lexikon, bd.X, side 295:
Limbek, Claus (Nicolaus), -o. 1370, Drost. Slægten L. stammer utvivlsomt fra Holsten; i det 14. Aarhundrede levede dog talrige Medlemmer af den i Sønderjylland, og Familien har maaske taget Navn efter Landsbyen Lembek nord for Rensborg. En af den ndfr. nævnte Lyder L.s Brødre hedder Nicolaus, men er vistnok forskjellig fra den senere Drost; denne fører undertiden Tilnavnet Mulerth, medens der samtidig levede en Claus L., kaldet Kuddy.
C.L. kom med Grev Gert ind i Danmark og maa have vist Greven store Tjenester, siden denne gjorde ham til en Slags Underbefalingsmand for hele Nørrejylland, medens han tillige fik det vigtige Slot Kalø i Pant for 10000 Mark Sølv. Efter at Greven var blevet dræbt i Randers (1340), og Valdemar Atterdag begyndte at faa Fremgang, ansaa C. L. det for klogt at slutte sig til denne; 1343 forlod han Grevernes Tjeneste, og Valdemar gjorde ham strax til sin Høvedsmand over Sjælland, Aaret efter endog til Drost. I de følgende Aar havde han en væsentlig Del i de Bestræbelser, der førte til den fulde Gjenerhvervelse af Sjælland og Laaland, i det han ligesom hans Herre snart kæmpede og snart underhandlede; samtidig var han stadig Lensmand paa Kalø. Den tyskfødte Adelsmand blev efterhaanden nøje knyttet til de danske Stormænd; en Datter af ham ægtede Iver Nielsen Rosenkrantz, medens han ogsaa kom i Slægt med Erik Nielsen Gyldenstjerne og Stig Andersen Hvide. Men han kom derved ogsaa til at dele den danske Adels Misnøje med Valdemar Atterdags hele Styrelsesmaade, og allerede 1351, da Jyderne første Gang rejste sig mod Kongen, finde vi C. L. blandt Opstandens Ledere. 1353 kom det til Forlig, og strax blev han atter Drost; men 1357 stillede han sig igjen paa Kongens Fjenders Side. Den store Udsoning i 1360 forligede ogsaa C. L. med Kongen, og i flere Aar stod han nu i større Anseelse end nogen Sinde; som Drost var han stadig ved Valdemars Side og ledsagede ham vist ogsaa 1363 paa Rejsen til Kejser og Pave; naar Kongen i sine Forlig med Nabofyrsterne eller Hansestæderne gik ind paa en Voldgift, satte han oftest sin Drost ind blandt dem, hvem han valgte til Dommere. Alligevel var C. L. dog endnu stadig mere Stormanden end Kongens Embedsmand, og da den jyske Adel 1368 brød med Valdemar, nævnes han i forreste Række sammen med sine nørrejyske Frænder. De holstenske Grever overdroge ham Riberhus; men dermed forsvinder C. L. og maa være død, inden Krigen sluttede med et Forlig i Jan. 1373.
Datidens Aarbøger og Aktstykker vise os kun de ydre Omrids af C. L.s Liv; men man vil ikke være i Tvivl om, at han maa have været i Besiddelse af fremragende Evner, siden denne fremmede arbejdede sig op til at indtage Førstepladsen blandt Danmarks Stormænd, og Valdemar Atterdag stadig lod ham beholde det vigtige Drostembede, hvor ofte han end svigtede sin Ed. I Holsten levede der mange Sagn om C. L. og hans Forhold til Kongen; man fortalte, hvor dristig han, da Valdemar krævede Troskabsed af ham, havde svoret, at han aldrig vilde være Kongen og Riget tro, og hvor snildt han havde forstaaet at slippe bort, da Kongen en Gang paa Vordingborg havde en Kjedel kogende Vand i Beredskab for ham. Den holstenske Krønnike fra 1448, der har bevaret disse Sagn, véd ogsaa at fortælle, at C. L. ved at ægte en rig Enke kom i Besiddelse af Gaarden Tørning; maaske beror dette dog paa en Forvexling med C.s Søn Henneke, da Drosten i Modsætning til sine Frænder netop ene synes at have haft Gods og Len i Kongeriget.
Becker, Maanedsskr. Orion I, 9 ff. Jahrbb. f. d. Landeskunde Schlesw., Holst. u. Lauenb. IX, 238 ff. Kr. Erslev.
J.Kinch: Ribe Bys Historie, bd. 1:
side 224:
1368 brød der et Uvejr løs mod Kong Valdemar, værre end noget af de foregående. De misfornøjede Jyder under Anførsel af de fornemste Adelsmænd i Landsdelen, f. Ex. den mægtige Drost, Hr. Klavs Limbek, forenede sig den12te Marts dette År med de holstenske Grever, Henrik og Klavs, og med Hertug Henrik af Sønderjylland, Hertug Valdemars Søn, hvis Fader var død 1364. Jyderne lovede i denne Overenskomst at skaffe Hertugen Langeland tilbage, som Kongen havde taget fra hans Fader, og Greverne lovede den jydske Adel at hjælpe den til at beholde sine Friheder og Kong Valdemar Sejers Lov. Med dem vare desuden Hansestæderne, Sverrig og Meklenborg forenede. Kongen fandt det endog hensigtsmæssigst at forlade Riget, idet han overlod Bestyrelsen til Hr. Henning Podebusk som Rigs-forstander og til Rigsrådet.
Side 225:
Hr. Klavs Limbek blev af Greverne gjort eller gjorde måske sig selv til Herre over Ribe med dets Tilliggende; det lader snarest til, at han har betragtet sig som selvstændig og uafhængig Herre, der kunde beholde eller afhænde denne Besiddelse efter eget Godtbefindende. Den 6te Juli udstedte han, og i Forening med ham hans 2 Sønner, Væbnerne Hennike og Ulf Limbek, der tilligemed ham nævnes som Høvedsmænd (capitanei) over Ribe By og Slot, et Brev, hvorved de tilstå at skylde i Forening Henrik Andersen, Borger i Ribe, 80 Mk. Sølv, som de have modtaget tillåns af ham i rede Penge, hvorfor de pantsatte ham "en vis kongelig Ret i Ribe, kaldet Tolden". Han skal oppebære den i 4 År i deres Navn og hvert År afskrive 20 Mk. i Gjælden, hvad enten den virkelige Indtægt bliver derover eller derunder;1ste År skulde regnes fra førstkommende Mikkelsdag; det skulde dog være dem tilladt at udbetale Gjældens Beløb tidligere, i hvilket Tilfælde Henrik Andersen skulde aftræde Tolden. De forpligtede sig til ikke at opgive eller overdrage Slottet eller Byen til nogen Anden, førend Gjælden var betalt. De forpligtede sig fremdeles til at virke for, at det ikke skulde være nogen Kjøbmand tilladt at udføre nogensomhelst Vare tilsøs fra Byen "Rennekøpings" Havn, ligesom heller ikke fra Byen ,,Warwith", såsnart denne var løskjøbt og kommen under Riberhuses Fogedi - den må altså have været særskilt pantsat - medmindre Kjøbmændene først kom til Ribe med Varerne og der betalte fuld Told af dem. Endelig lovede de at forsvare bemeldte Henrik Andersen heri, som om han var deres egen Tjener (familiaris).1)
1) Suhm: Hist. af Danmark, XIII, s.616 fl. - Geh.-Ark.: Ribe By pg Slot, Perg. Nr.6.
Danmarks adels årbog 1902, side 263:
Limbek. †
Denne gamle, engang saa berømte Slægt menes at have sit Navn af Byen Lembæk ved Rendsborg. Dens Vaaben var to blaa Skraabjelker i Sølv-Felt, paa Hjelmen en Busk af vexelvis hvide og blaa Strudsfjer, der i Sigiller fra det 14 Aarh., som hos-staaende Vaabenafbildning viser, sees i stærkt stiliseret Skikkelse; men senere var Hjelmtegnet ofte 10 á 13 Faner, og i nyere Vaabenbøger er det to Vesselhorn, hver delt fire Gange af Sølv og Blaat vexelvis. Slægten uddøde midt i det 16 Åarh.
|